Afbrudt søvn, tidligt op, minimalt med fritid, hyppige bleskift og masser af larm er bare en lille håndfuld af de ting, som gør livet som forældre hårdt. Og her i min søns 10. måned på den anden side af min kærestes mave, havde jeg egentligt forestillet mig, at det ville blive lettere – men nej. Det er bestemt ikke blevet lettere.
Jeg hørte en gang en klog mand sige noget i stil med: ”Små børn, små problemer. Store børn, store problemer.” – jeg tror desværre han ramte hovedet på sømmet lige der. For de ting jeg bekymrede mig om før, som eksempelvis hvis der gik en dag hvor han ikke lavede i bleen, eller hvis han sprang et måltid over – det virker som vand sammenlignet med de problemer jeg står overfor nu hvor min søn er blevet lidt ældre. Nu skal jeg ikke bare beslutte hvilken farve hans bedside crib skal være. Nu skal jeg beslutte hvem der skal passe ham. Hvem der reelt set skal være hans reserver mor eller far.
Dagpleje eller vuggestueFørst og fremmest skulle min kæreste og jeg beslutte om vi ville sende junior i vuggestue eller i dagpleje. Inden jeg kunne tage den beslutning måtte jeg først finde ud af hvad forskellen overhovedet var. Da jeg var blevet en tand klogere kunne jeg samtidig desværre konstatere, at jeg ikke var et eneste skridt tættere på at vælge det ene frem for det andet. Tvært imod.
Vi talte med venner, familie, bekendte og sågar fremmede på internettet og nåede egentlig frem til, at han skulle i vuggestue. Så var der ro på en stund, indtil vi fik melding om, at der var fuldt booket de næste 6 måneder. Skulle han passes, så måtte det nødvendigvis blive i en dagpleje.
Så langt så godt. Næste skridt blev så at finde ud af, hvilken dagplejer vi turde overlade det store ansvar til.
Den rigtige dagplejerHvis jeg troede at valget mellem vuggestue og dagpleje var svært, så blev jeg klogere da vi skulle til at vælge hvem vores drengs dagplejemor skulle være. Vi fik anvist to forskellige steder af kommunen, som vi begge besøgte, blot for at konstatere, at det bestemt ikke skulle være dér han skulle have sin dagligdag.
Vi forsøgte efterfølgende at lede efter pasning privat, og kunne på den måde lettere grovsortere mellem de forskellige muligheder. Vi brugte flere dage på at besøge forskellige dagplejemødre (og fædre) og endte til sidste med to mulige kandidater. Endnu et valg – endnu en svær beslutning.
Det er dog lykkedes os, og nu kan kun tiden vise, om vi valgte rigtigt.
Jeg hørte en gang en klog mand sige noget i stil med: ”Små børn, små problemer. Store børn, store problemer.” – jeg tror desværre han ramte hovedet på sømmet lige der. For de ting jeg bekymrede mig om før, som eksempelvis hvis der gik en dag hvor han ikke lavede i bleen, eller hvis han sprang et måltid over – det virker som vand sammenlignet med de problemer jeg står overfor nu hvor min søn er blevet lidt ældre. Nu skal jeg ikke bare beslutte hvilken farve hans bedside crib skal være. Nu skal jeg beslutte hvem der skal passe ham. Hvem der reelt set skal være hans reserver mor eller far.
Dagpleje eller vuggestueFørst og fremmest skulle min kæreste og jeg beslutte om vi ville sende junior i vuggestue eller i dagpleje. Inden jeg kunne tage den beslutning måtte jeg først finde ud af hvad forskellen overhovedet var. Da jeg var blevet en tand klogere kunne jeg samtidig desværre konstatere, at jeg ikke var et eneste skridt tættere på at vælge det ene frem for det andet. Tvært imod.
Vi talte med venner, familie, bekendte og sågar fremmede på internettet og nåede egentlig frem til, at han skulle i vuggestue. Så var der ro på en stund, indtil vi fik melding om, at der var fuldt booket de næste 6 måneder. Skulle han passes, så måtte det nødvendigvis blive i en dagpleje.
Så langt så godt. Næste skridt blev så at finde ud af, hvilken dagplejer vi turde overlade det store ansvar til.
Den rigtige dagplejerHvis jeg troede at valget mellem vuggestue og dagpleje var svært, så blev jeg klogere da vi skulle til at vælge hvem vores drengs dagplejemor skulle være. Vi fik anvist to forskellige steder af kommunen, som vi begge besøgte, blot for at konstatere, at det bestemt ikke skulle være dér han skulle have sin dagligdag.
Vi forsøgte efterfølgende at lede efter pasning privat, og kunne på den måde lettere grovsortere mellem de forskellige muligheder. Vi brugte flere dage på at besøge forskellige dagplejemødre (og fædre) og endte til sidste med to mulige kandidater. Endnu et valg – endnu en svær beslutning.
Det er dog lykkedes os, og nu kan kun tiden vise, om vi valgte rigtigt.