Jeg er officielt blevet verdens kedeligste menneske.
Intet mindre. Verdens kedeligste.
Hold nu op hvor er jeg blevet tarvelig at være i selskab med.
Det gik op for mig i weekenden, hvor jeg blevet afsindigt begejstret.
Ikke fordi det lykkedes mig at ramme plet i papirkurven med en sammenkrøllet kugle af staniol, eller fordi jeg ownede en homie i FIFA.
Jeg blev sanseløst begejstret, fordi jeg satte min første vask over i min nye vaskemaskine.
- Ja, for sådan en har jeg fået. Det er den slags jeg går op i nu.
I de gode gamle dage havde jeg nok brugt mine penge en fjernstyret helikopter, en skateboard med motor, en klitorisvibrator til min kæreste eller et nyt playstationspil.
I dag bruger jeg hele opsparingen på en A++ vaskemaskine med skånevask.
Shit jeg er blevet kedelig.
Og jeg var virkelig oprigtigt begejstret i weekenden, da jeg havde fyldt tromlen med beskidte sokker.
Hvad sker der?!
Jeg var et spændende menneske engang. Det ved jeg, det har jeg fået at vide. Også af andre end mor.
Nu kommer man og besøger mig, ikke fordi vi skal spille Counter-strike, drikke Redbull og spise pizza til den lyse morgen, men fordi jeg har fået ny poseløs støvsuger.
Jeg har gået og undret mig lidt over, hvorfor der ikke rigtigt er nogen der besøger mig længere, men det er sgu nok fordi de er tvangsindlagt til at høre på mig der fortæller om mine nye kummefryser, hvor jeg har plads til endnu flere frosne grøntsager end tidligere.
En gang tog jeg ud og dansede amok på diskoteker i provinsen, drak kulørte drinks og tog tvivlsomme historier.
Nu går mine weekender med at sortere hvide og kulørte underbukser.
- Og jeg har ikke en gang noget imod det.
Jøsses jeg er blevet kedelig. Så stod jeg der og hoppede op og ned i begejstring, fordi den kan vaske med 1400 omdrejninger.
Så kan man jo godt forstå, at mine venner ikke har lyst til at besøge mig længere.
Men pyt med det, for jeg har en kæmpe stak Krydsogtværs og de 3 første sæsoner af Barnaby derhjemme.
Og hvem har så brug for venner eller et spændende liv?
Jeg mistænker årstallet på min dåbsattest for at være problemet. Jeg har aldrig været kedelig før. Tværtimod. Jeg har været en magnet for spas og løjer. Nu er jeg nærmere et sort hul som suger al fornøjelse og sjov til sig og sender det væk for altid.
Intet mindre. Verdens kedeligste.
Hold nu op hvor er jeg blevet tarvelig at være i selskab med.
Det gik op for mig i weekenden, hvor jeg blevet afsindigt begejstret.
Ikke fordi det lykkedes mig at ramme plet i papirkurven med en sammenkrøllet kugle af staniol, eller fordi jeg ownede en homie i FIFA.
Jeg blev sanseløst begejstret, fordi jeg satte min første vask over i min nye vaskemaskine.
- Ja, for sådan en har jeg fået. Det er den slags jeg går op i nu.
I de gode gamle dage havde jeg nok brugt mine penge en fjernstyret helikopter, en skateboard med motor, en klitorisvibrator til min kæreste eller et nyt playstationspil.
I dag bruger jeg hele opsparingen på en A++ vaskemaskine med skånevask.
Shit jeg er blevet kedelig.
Og jeg var virkelig oprigtigt begejstret i weekenden, da jeg havde fyldt tromlen med beskidte sokker.
Hvad sker der?!
Jeg var et spændende menneske engang. Det ved jeg, det har jeg fået at vide. Også af andre end mor.
Nu kommer man og besøger mig, ikke fordi vi skal spille Counter-strike, drikke Redbull og spise pizza til den lyse morgen, men fordi jeg har fået ny poseløs støvsuger.
Jeg har gået og undret mig lidt over, hvorfor der ikke rigtigt er nogen der besøger mig længere, men det er sgu nok fordi de er tvangsindlagt til at høre på mig der fortæller om mine nye kummefryser, hvor jeg har plads til endnu flere frosne grøntsager end tidligere.
En gang tog jeg ud og dansede amok på diskoteker i provinsen, drak kulørte drinks og tog tvivlsomme historier.
Nu går mine weekender med at sortere hvide og kulørte underbukser.
- Og jeg har ikke en gang noget imod det.
Jøsses jeg er blevet kedelig. Så stod jeg der og hoppede op og ned i begejstring, fordi den kan vaske med 1400 omdrejninger.
Så kan man jo godt forstå, at mine venner ikke har lyst til at besøge mig længere.
Men pyt med det, for jeg har en kæmpe stak Krydsogtværs og de 3 første sæsoner af Barnaby derhjemme.
Og hvem har så brug for venner eller et spændende liv?
Jeg mistænker årstallet på min dåbsattest for at være problemet. Jeg har aldrig været kedelig før. Tværtimod. Jeg har været en magnet for spas og løjer. Nu er jeg nærmere et sort hul som suger al fornøjelse og sjov til sig og sender det væk for altid.